Æggekage

Æggekage er rigtig godt hvis du er i overskud af æg, men også hvis du blot vil have et nemt og lækkert måltid. Du kan tilføje dine favorit ingredienser både i æggekagen og som pynt. …

Æggekage er rigtig godt hvis du er i overskud af æg, men også hvis du blot vil have et nemt og lækkert måltid. Du kan tilføje dine favorit ingredienser både i æggekagen og som pynt.

Denne opskrift er uden mel.

Æggekage

Samlet tid 30 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • 8 æg
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl vand
  • salt og peber
  • smør/margarine til stegning

Pynt

  • purløg
  • 150 g bacon
  • cherrytomater

Sådan gør du
 

  • Vand, fløde, æg piskes sammen i en skål. Herefter tilsættes salt og peber.
  • Smelt smørret og bag æggekagen ved svag varme på en pande.
  • Lad den bage i 15-20 minutter. Hvis du har et låg til din pande kan dette fremskynde bagningen af æggekagen.
  • Steg bacon på panden. Pynt med tomater skåret i skiver, bacon og purløg på den færdige æggekage.

Æggekage i ovn

Vil du hellere lave æggekage i ovn, kan du varme ovnen op til 190-200 grader ved varmluft. Bag kagen ved 30-35 minutter. Pynt med bacon, purløg og cherrytomater til sidst.

Æggekage med andet fyld

Hvis du vil have en mere fedtfattig udgave kan du prøve at skifte fløde ud med mælk.

Du kan lave æggekage med meget forskelligt fyld. Andet populær fyld er:

  • Kylling
  • Skinke
  • Pølser

Hvis du har rester af gårsdagens kød, kan du også prøve at tilføje dette i din æggekage. Samt hvis du har rester af kartofler kan du pynte med dem til sidst.

Du kan også prøve at tilføje spinat i din æggeblanding og bage den. Men næsten alt grønt du har hjemme kan du prøve at tilføje i enten æggeblandingen eller som pynt til sidst. Andre populære ingredienser:

  • Squash
  • Forårsløg
  • Broccoli
  • Blomkål
  • Hytteost

Hvad smager godt til?

Et lækkert brød passer rigtig godt til denne opskrift. Du kan prøve at lune et i ovnen og servere til.

Andre opskrifter med æg

Er du vild med æggekage? så prøv æggemuffins, som er rigtig gode til hyggelige arrangementer hvor det gerne må være let mad. Se opskrift på æggemuffins. Det gode ved de her muffins er at de er fryseegnet – på den måde har du altid noget hurtig og lækkert i fryseren.